Jeg vil ikke længere betale prisen for ikke at være den jeg er. Ja, jeg må indrømme det : "Jeg er behandler. Jeg clearer folk hver eneste dag for blokeringer der holder dem tilbage i deres liv. Og jeg holder mig selv tilbage i mit eget liv".
Ahh. Nu behøver jeg ikke længere bære min gennemsigtige forklædning af at være i balance. Jeg ved godt at I har luret den for lang tid siden. Men nogle gange er vi jo de sidste til at se sandheden om os selv. Altså ikke at jeg troede jeg var i fuld balance, bare at jeg troede jeg skulle skjule at jeg ikke er.
Det er ikke helt til at sætte fingeren på hvad det er jeg nu vil gøre anderledes. Nok ikke det store. Sagen er bare den at jeg vil stå ved at jeg ER anderledes. Jeg har prøvet at være normal som alternativ behandler og coachet andre i at det er okay at være anderledes. I am not!
Dette er næste skridt! Det har været så befriende og helt uforståeligt et mirakel at JEG skulle opleve et liv som en lykkelig, intuitiv, fri kvinde uden psykiske problemer, angst der styrer hvad jeg gør og ikke gør og kontakt til mine guides og det spirituelle når jeg ønsker det. Mit liv inden jeg var clearet i de akashiske arkiver, var hårdt! Så er det sagt! Jeg led meget af angst og et temperament der var ustyrligt. Jeg troede ikke på at jeg kunne få hvad jeg vill have(selvom jeg tit gjorde), jeg følte ikke nogen elskede mig og bla bla bla.
Alle de ting der altid havde været der og jeg betragtede som mine problemer-altså en del af mig. Jeg havde arbejdet med mig selv intensivt siden jeg var 15. Altså i 18 år!
Mit liv var blevet uendeligt meget bedre af mange års vejrtræknings terapi, dog blev nogle mønstre VED!
Så efter de mønstre blev clearet og jeg har forstået at de ikke var en del af mig, men bare unødvendig karma, begyndte et helt nyt liv.
Ikke et liv uden angst, udfordringer og tårer!!! Et liv med en styrke og tro som er så STÆRK at jeg kan klare de følelser der kommer. Intet er uoverkommeligt. + de hårde tider kommer ikke så meget længere. Jeg ved at jeg er støttet af universet og ikke længere påvirket af negativitet. Jeg ved at der ikke længere er noget at være bange for, derfor er det okay at være lidt bange ind imellem fx. når jeg skal publicere denne blog ; ) Men det er okay. Jeg gør det alligevel, fordi jeg tror alligevel på at jeg har ret til at være her, som den jeg er!
Nåh men tilbage til det nye skridt(fod nr. 2 har endnu ikke ramt jorden). Dette skridt handler om at anderkende mig selv som en KÆMPE STOR væren af lys, kærlighed og energi og ikke længere spille lille i denne verden. Det er et spil de fleste af os spiller her. Vi har glemt hvem vi er. Hvor helt igennem fantastiske, lysende og smukke vi er, så vi prøver at være alt muligt, for at være okay i vores egne og verdens øjne. Jeg har troet at det var forkert at være anderledes. Jeg har både dyrket det, prøvet at skjule det og bandet det langt væk og ønsket jeg var som alle andre. Men NEJ!
Jeg vil nu slå armene omkring årsagen til at jeg kom til jorden, netop fordi jeg var anderledes kunne jeg gøre en forskel og den forskel skal nu for alvor tage form. Jeg har clearet nogle store ting, der er blevet processeret gennem de sidste par måndeder. Nu hviler jeg mig før idéerne begynder at rulle ind : ).
Jeg elsker mit arbejde og jeg elsker når jeg tillader mig selv at være autentisk i mit arbejde. SÅ vid dette:
Du er noget så velkommen i min praksis.
Jeg vil tage i mod dig med åbne arme og bruge min hjerte energi, tillid, inspiration, eventyrlyst og vedholdenhed til at give dig den smukkeste oplevelse mulig.
Jeg vil ikke længere lade som om at jeg er en voksen, fornuftig og fattet terapeut, coach og akashic reader, der har 100% styr på tingene, aldrig tager fejl, altid siger det rigtige, altid taler med en forstående og forståelig korrekt stemme.
Jeg er gerne din skæve, glade, ærlige, skøre, kærlige, åbensindede og lidt mærkelige behandler og du er velkommen her : )
Stort kram fra mig
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Kærlighilsen fra en anden mærkelig behandler !Flore Gretha
SvarSletJeg håber og arbejder på at jeg selv når dertil i fremtiden. Tak for en dejlig blog
SvarSletLisbeth